Rejsen- Om det at rejse ud, finde sig selv og komme tilbage
Den klassiske dannelsesrejse har som grund ide at man kan finde sig selv ved at tage på årelange rejser væk fra det samfund som man er vokset op i. Her sugede man nye og anderledes kundskaber til sig og bragte dem tilbage til Danmark. I dag rejser også mange ud, vender tilbage og ud igen uden rigtigt at fordøje det sete, det hændte, det erfarede. Dette foredrag tager traditionen op fra den klassiske dannelsesrejse: Det skal handle om det at rejse ud, finde sig selv og komme tilbage igen. Mit afsæt er en måde at arbejde med kunst og kreative processer.
1. Min egen historie som bosat i 12 år i USA . Kan man integrere sig i drømmenes by? Få Visum? Venner? Overleve?
2. At komme tættere på sig selv ved kanten af sin formåen, blive testet, få redskaber
3. At vende hjem igen: Om kunsten at fordøje en rejse og tilføre nye og anderledes kundskaber til sit hjemland.
4. At bruge kunst til at gennemleve det haendte.
Som fagfolk giver vi ofte meget af os selv, hvilket er sjovt og interessant, men også krævende. Det kan gå ud over vores egen sundhed og livsbalance. Dette foredrag handler om kunst som terapeutisk virkemiddel for os selv og vore kollegaer. Det er almindelig anerkendt at den analytiske afdækning af ubevidste konflikter kan have en terapeutisk og forebyggende effekt. Derfor er kendskabet til ekspressiv kunstterapi relevant. Foredraget er inddelt i tre hovedblokke:
1.Hvad er ekspressiv kunstterapi? Om betydningen af brugen af billedsprog, historiefortælling, dans, musik, drama, poesi, drømmearbejde og visuel kunst i i arbejdet med såvel udfordringer som egne ressourcer, styrker og visioner.
2. Hvordan kan ekspressiv kunstterapi give balance og sundhed i et liv som behandler?Her gives eksempler på hvordan ekspressiv kunstterapi kan anvendes i arbejdet med professionelle inden for det sundhedsfaglige felt.
3. Mit arbejde på Casa Treatment Center, et behandlingscenter for kvinder med misbrug i Los Angeles. Denne del af foredraget giver indblik i et forløb med ti ugentlige ekspressiv kunstterapi sessioner for klienter.
Copyright © 2024 Caecilie Carlsen Coaching - Alle rettigheder forbeholdes.
Leveret af GoDaddy